5 hurtige tips - Ergokarin.dk

5 hurtige tips

 

  1.     Vikle/slynge/ergonomisk bæreredskab
  2.     Slyngevugge
  3.     Svøb
  4.     Wingbo-gynge
  5.     Sækkestol

 

Baby in sling

 

Vikle/slynge/ergonomisk bæreredskab

Jeg optaget et lille foredrag, hvor jeg fortæller om viklens ergonomiske fordele og ulemper. Når du har set den video, ved du præcis, hvorfor du skal bruge vikle, set med ergoterapeutiske øjne.

  1. Du kan få en lækker vikle for prisen på den skråstol, jeg vil anbefale dig at spare væk J

 

 

 

 

Slyngevugge
Slyngevuggen er genial – som i virkelig genial! Den svøber barnet og efterligner de bevægelser barnet husker fra maven. De mindste bevægelser fra barnet sætter slyngevuggen i bevægelse. Faktisk er der firmaer, der giver søvngaranti på deres slyngevugger J
Udover at virke beroligende på barnet, så stimulerer slyngevuggens bevægelser dit barns vestibulæresans, det vil bl.a. sige balancen. Det er rigtig sundt.
Hvis du har været sengeliggende under graviditeten fx pga bækkenløsning eller kvalme er dette ekstra væsentligt, da barnets vestibulære sans så er blevet understimuleret før fødsel.

 

Svøb
Heldigvis er det kommet på mode igen at svøbe sit barn. Det har i en årerække været set på som noget gammeldags noget, hvilket er super ærgerligt, for det er et rigtig godt redskab til at give børn ro.
Inde i maven er der ikke særlig meget plads. Når barnet så bliver født, er der uendelig meget plads – det kan nogle børn godt reagerer på. Deres sanser og kropsfornemmelse er ikke udviklede endnu, og man kan lidt populært godt sige, at babyerne ikke ved ”hvor de selv og deres krop ender”. Den følelse kan være meget ubehagelig.
Løsningen er at svøbe sit barn. Det kan man gøre med et tæppe eller en stor stofble – eller et færdigsyet svøb med velcrolukning. Det kan også være løsningen, hvis barnet er meget uroligt, græder meget eller ikke kan sove.
Jeg fik nogle lækre færdigsyede svøb fra USA som hed ”swaddleme” – (swaddle er det amerikanske ord for at svøbe)

Wingbo-gynge WINGBO
De fleste mødre ved godt, at deres børn har godt af at ligge mest muligt på maven i de vågne timer. Rigtig mange mødre synes, det er rigtig svært, og en del af dem har meget dårlig samvittighed over det. Især hvis deres børn får flade/skæve kranier som følge af at ligge på ryggen.

Wingbo-gyngen er et rigtig godt produkt til at få børn til at kunne lide at ligge på maven – men først fra de kan holde hovedet selv (typisk kan man tage den i brug når barnet er et par måneder).
At kunne ligge på maven, smile og få stimuleret sin vestibulæresans på engang, det er jo et sandt kinderæg 🙂

Sækkestol

Sækkestolen bliver min sidste ”must have” i denne omgang.
Sækkestolen skal tænkes som et alternativ til forskellige stole, der har til formål at hjælpe en baby til at sidde op, før barnet kan sidde selv. Det er nemlig RIGTIG RIGTIG RIGTIG dårligt for barnets udvikling at blive hjulpet til at sidde, før det kan selv.
Sækkestolen er et super godt alternativ til fx skråstol, newborn set, bumbo og andre stole. Sækkestolen svøber barnet, fordeler trykket under hele barnet (altså også baghovedet) så der ikke kommer uhensigtsmæssig belastning på kroppen – samtidig med at man kan skabe en let skrå liggestilling, så barnet kan følge lidt mere med.
Det er dog vigtigt at huske, at dette er et alternativ til nogle dårligere produkter – det bliver aldrig sundt at have barnet til at ligge på rygge i de vågne timer, heller ikke i sækkestolen 🙂

 

 

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: