De første sko – hvad og hvornår? - Ergokarin.dk

De første sko – hvad og hvornår?

De første sko

De første sko skal man jo have på et tidspunkt, men hvornår?

Det bedste for raske mennesker – i alle aldre – er at gå på bare tæer. På bare tæer har man en god følelse af underlaget, og man kan mærke om man skal flytte vægten lidt for at opretholde balance og lign. Vores krop er skabt til at gå på bare tæer – vi har ikke brug for støtte fra sko.

Når vi får de første sko på, mister vi følelsen af underlaget. Sko ændre hele præmissen for at stå og gå, da vores fornemmelse for at bruge fødderne bliver fundamentalt anderledes. Derfor får vi pludselig brug for støtte op om ankelen.

Med andre ord – vi har ikke brug for støtten, hvis vi har mulighed for at gå på bare tæer. Men hvis vi vælger at bruge sko, er det vigtigt at de støtter godt.

De Første Sko

De Første Sko

 

At vælge de første sko

De første sko – men sådan set også de næste – skal altid:

  1. Passe barnet – få en god BØRNEskobutik til at måle og prøve på barnet, det er ikke så let endda…
  2. Være nye – selv letbrugte sko kan være gået til og dermed påvirke barnets holdning.
  3. Være lette (vægt) – tunge sko kræver alt for meget energi at slæbe med sig.
  4. Være bløde – har du prøvet at få skistøvler på? sådan føles stive sko for et barn…
  5. Være fleksible i sålen – sæt skoen i din hånd, du skal kunne bøje sålen mellem fingre og håndflade
  6. Sidde fast på fodden og støtte/kompensere for den usikkerhed skoen i sig selv skaber
  7. Være så bredde, at der er luft imellem ALLE tæerne

Køb de første sko til dit barn når… 

… barnet har en stabil gangfunktion – IKKE når barnet begynder at rejse sig op (som mange skobutikker anbefaler)

Hvis barnet har brug for kravlesko som sine første sko pga brug i institution eller lign. så vælg en sko med helt blød og fleksibel sål + god støtte til anklen. Jeg bruger Bundgaards prewalkers, de er ikke optimale, men jeg synes det er et godt bud på noget, der holder fødderne varme, tørre og støtter uden at have hårde såler… (der findes med garanti en masse andre der er lige så gode, så opfat ikke dette som en reklame, men som en oplysning om, hvad jeg har købt.)

Hvis de første sko er vinterstøvler

Udskyd meget gerne vinterstøvler så længe som overhovedet muligt og tal med personalet i institutionen om, hvornår det ikke kan udskydes mere. Det er bare rigtig tungt, stift og dårligt for fødderne. Brug gerne “fodhandsker”/futter så længe som muligt, til at holde fødderne varme og tørre.

 

Her kan du læse om Gustavs første sko

 

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

  • Mina siger:

    Hej Karin. Hvor har du din viden fra? Kunne være dejligt hvis du citerede kilder på dine udsagn, så man ved det ikke bare er endnu en “holdning” fra endnu en fysioterapeut der egentlig ikke har kilder på det 😄

  • theboss siger:

    Hej Mina, Det du læser er en blog med faglige vurderinger – ikke en videnskablig artikel. Kildehenvisninger ligger langt ud over rammerne for dette format.
    Mvh Karin

  • Mette siger:

    Hej Karin.
    Når du skriver, at det er bedst at gå på bare tæer, tæller strømpesokker så også?
    Vi købte et par pre-walkers til vores datter i weekenden, men jeg er kommet lidt i tvivl om behovet. I skobutikken (specialiseret børneskobutik) fik vi at vide, at hun skulle gå med disse lidt stive, støttende sko både ude og inde indtil hun blev klar til at få rigtige sko. Men er det nødvendigt indendørs?
    Mvh Mette

  • theboss siger:

    Hej Mette,

    Tak for dit spørgsmål

    I forhold til dit spørgsmål om bare tæer versus strømpesokker.
    Når man skal gå, er det væsentligt at man kan mærke underlaget. Prøv at forestille dig at du skulle lære at spille klaver med handsker på – det ville nok være sværere end med bare hænder, tænker jeg. Det er formodetlig cirka sådan børn oplever at lære at gå uden at have bare tæer på gulvet.
    Dertil kommer at strømper godt kan være glatte, hvis der ikke er tæpper på gulvet. Så jeg mener at bare tæer er bedre end strømpesokker. Dog går vi den kolde tid i møde – og det skal naturligvis ikke være på kompromis med sundhed.

    Prewalkers er super gode begyndersko. Dog vil jeg til enhver tid mene, at raske børn har bedre af bare tæer – men prewalkers er bedre en strømpesokker, vil jeg mene.

    Så med mindre I har tæpper eller opvarmede gulve, så ville jeg her i efteråret give prewalkers på også inde.

    med venlig hilsen
    Karin

  • Maia Grønbæk siger:

    Hej Karin

    Vores datter er hypermobil og personalet i en børneskotøjsbutik har anbefalet at hun har sko på i alle sine vågne timer – prewalkers i hendes aktive timer (inde og ude) og hjemmesko i de resterende timer når hun eksempelvis er træt og ikke nær så aktiv.

    Hun er 13 måneder. Hun kravler og går langs ting men går ikke uden støtte.
    Vi har altid tænkt at hun først skulle have sko på når hun kan gå uden støtte, men skotøjsbutikken fortalte at det ikke er tilfældet ved hypermobilitet.

    Er du enig?

    Kh Maia

  • theboss siger:

    Hej Maia,

    Jeg synes det må bero på en individuel vurdering af det enkelte hypermobile barn.

    Mvh Karin

  • Mette siger:

    Hej Karin
    Min pædagog i vuggestuen, siger det ikke er godt nok for min datter, der lige er begyndt at gå, med uldstrømper med gummidutter på. Hun skal have sko, siger hun. Futterne skrider lidt ned af fødderne. Kan andet end sko holde fødderne varme og være skridsikre nok til at udskyde sko lidt (ruskindssål er heller ikke godt nok – for glatte sige pædagog)?

  • Hej Mette,
    Jeg har ikke lige noget bud. Jeg ville klart gå efter prewalkers til vuggestuen på denne årstid. Bundgaard laver nogle virkelig gode nogle – men det er der også andre der gør.
    kh Karin

  • >