Ergobaby Wrap - Ergokarin.dk

Ergobaby Wrap

Ergobaby Wrap – bær din lille baby

Der skal ikke være nogen tvivl om at Ergobabys wrap er i den ergonomiske særklasse. Det er et knaldgodt produkt. I love it.

Det er et produkt, jeg utvivlsomt vil anbefale.

Men når det er sagt, så har wrappen også ting den gør bedre, end andet…

 

Nu har jeg skrevet om wrappen på Facebook-siden i over et år, lagt videoer mm. op. Så nu er det vist på tiden jeg får samlet det hele i en blog, hvor det hele er let at finde samlet

 

Ergobaby

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er dybt begejstret over ergonomisk babybæring. Og Ergobaby er et firma, der også går meget op i ergonomien i babybæring. Så jeg MÅTTE jo teste deres strækvikle.

“Ergobaby wrap” er firmaet Ergobaby’s strækvikle – eller hybridvikler, som man også kan kalde den. Altså et langt stykke stof med stræk i, som bindes omkring baby – så baby sidder godt på maven af mor/far.

 

Strækviklen er god til de mindste

En vikle er pr. definition et super godt bæreredskab. Man binder det fra bunder hver gang. Derfor passer det altid til både mor/far og barn.d

En strækvikle er særligt velegnet til nyfødte, da den er blød og let at binde. Men ikke særlig velegnet til større børn, da de kommer til at “hænge i strækket”. Dermed bliver ergonomien dårlig for både baby og mor/far.

Begrænsninger i Ergobabys Wrap

Varme: Generelt er der tale om en fortræffelig strækvikle, men der hvor den alligevel har sine begrænsninger er bivirkninger af fx stoffets høje kvalitet. Da der er tale om en lækker vikle af høj kvalitet, så bliver den desværre også varm at have på. Så et varmt barn eller et sommerbarn vil muligvis opleve, at viklen er meget (og måske for) varm.

Man skal altid tænke en vikle som 2 selvstændige lag tøj. (en strækvikle SKAL bindes i to lag for at den er er sikkerhedsmæssig ok, pga. strækket). En varm sommerdag vil man jo normalt sjældent give sin baby 2 eller 3 lag tøj på. Løsningen er derfor langt hen ad vejen, at mor har en tynd bomuldstop på – og baby kun har ble på.

 

Stramme viklen: En strækvikle skal strammes til, så baby sidder ergonomisk korrekt i frøstilling. (læse mere om det her). Da wrappen har stræk i 4 retninger og er tyk i kvaliteten kan det være lidt en udfordring at få strammet den godt nok til. Derfor har jeg lavet en lille video med nogle tricks.

Sådan binder – og ikke midste strammer – du din Ergobaby Wrap:

Min anbefaling

Så hvis du står og mangler en strækvikle af høj kvalitet til dig og din baby, på en ikke alt for varm sommerdag, så er Ergobaby Wrap et godt bud.

 

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

>