Gymball aktiverer baby og stimulerer sanse, muskler og reflekser

Gymball

Gymball giver smil og styrker sanserne

Christians kæmpe smil og glade øjne var det, der mødte mig i spejlet. Vi havde fundet den store gymball frem - og midt på den lå Christian placeret, men mig bagved og et spejl foran.

Når nu det regner og vi ingen planer har denne tirsdag formiddag, så kan man da altid finde på sit eget sjov. Og det har gymball'en altid kunne hjælpe os med - at lave vores eget sjov. 

De bounce-bevægelser Christian mærker i hele kroppen, når han ligger eller sidder på bolden, får ham til at klukgrine helt ned i maven. Og samtidig ved ergo-moren at det stimulerer sanser, muskler og reflekser. 

Det største problem med gymball'en er : Hunden elsker den også - og mere end en gymball har måtte ladelivet under en hjørnetand fra vores dansk/svenske gårdhund Dagmar. 

gymball

Når vi leger på en gymball, så sker der rigtig mange ting, som er gode for baby.

  • Vi stimulerer baby's sanserne, muskler, reflekser mm.
    Der er mange "veje" der skal laves i hjernen de første 2 år af et nyt lille liv. Det giver derfor god mening at skabe nogle gode aktiviteter i dagligdagen, hvor sanser, muskler og reflekser bliver brugt. Det må meget gerne være ting, der naturligt passer ind i dagligdagen - det behøver slet ikke være planlagt som "træning". 
  • Vi får en god kontakt med hinanden.
    Den gode kontakt er vigtigt for det vi kalder tilknytningen. Tilknytningen er et psykologisk begreb, som handler om babys følelsesmæssige kontakt til den primære omsorgsperson. Tilknytningen har betydning for barnets evne til at skabe relationer senere i livet.
  • Baby har ikke tryk på hovedet.
    Bingo - det var lige præcis det, vi gik efter 😉 

En gymball er så god, fordi den er let at have tilgængelig. Den kan have andre funktioner (så man ikke fylder hjemmet op med træningsredskaber) - og så er den både tilgængelig i pris og fås i de fleste butikker, hvis man ikke lige har en. Min er vist fra FØTEX...

Men hvad skal man så bruge gymball til?

Rikke Nørregård Carlsen fra minimotion.dk har udarbejdet nogle fine videoer med øvelser på gymball - dem kan du se herunder.

I den første video er det øvelser, hvor baby ligger på maven. Hvis du har en baby, der ikke bryder sig om at ligge på maven på gulvet, så kan disse øvelser måske være med til at træne, at baby kan komme til at ville ligge lidt selv på maven (ikke dermed sagt, at man død og pine skal det!)


I den anden video, er det øvelser hvor baby sidder op - og ja! det må man godt, selvom baby endnu ikke har selvstændig siddefunktion 🙂

Åh ja - nu bliver verden kompliceret - for normalt siger jeg, at man IKKE må sætte baby op før baby kan komme fra maven til siddende uden hjælp (og det mener jeg stadig) - men dette er en undtagelse til den regel 🙂

Så har du en gymball et sted, så er der her lidt inspiration til at få den brugt sammen med din baby 🙂

Håber I får masser af gode timer på gymball sammen.

Denne blog er en del af blogserien om "Ingen flade baghoveder"

Mine 9 redskaber til at forebygge og behandle fladt og skævt hoved:

  1. En gyngetur på Wingbo gyngen 
  2. Put dit barn godt på Sansegynge
  3. Lav små øvelser på Gymball
  4. Tag en lur på mors/fars bryst
  5. Maveøvelser for både baby og mor
  6. Kig sammen i et spejl
  7. Gå rundt med baby på maven på armen
  8. Løft baby let op så baby kan se verden vha en skråkile
  9. Bær dit barn i en slynge eller vikle

 

 

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

  • Anne siger:

    Hmm,ville ønske at jeg havde opdaget din blog da min unger var mindre. Jeg vil sende et link til vores lille fætters(der bliver født i disse timer) mor 🙂
    Anne

  • theboss siger:

    Hej Anne, hvor er det godt at høre, du finde det brugbart, det jeg skriver om 🙂 Tillykke med den lille nye fætter Mvh Karin

  • >