Stimulation er kuren mod overstimulation! - Ergokarin.dk

Stimulation er kuren mod overstimulation!

Hvis du nogen sinde har haft et barn, der i en periode ikke ville fx sove, er du med garanti blevet mødt med dette spørgsmål af dine omgivelser: “er han/hun under/stimuleret?”
Og generelt tales der rigtig meget om under/overstimulerede babyer, er min opfattelse…

mor støtter sit barns udvikling af balancen

en svingtur stimulerer den vestibulære sans – læs mere her

Det er super godt at være opmærksom på, om barnet får for mange stimuli og reagerer på det. Små børns hjerner er nemlig ikke udviklede til selv at sortere i stimuli endnu, og har derfor brug for hjælp til det af sine forældre.

Det der kan være svært eller problematisk i samtalen om over/understimulerede børn er, at det bliver gjort til et spørgsmål om at være enten over – eller understimuleret – og så simpelt er det bare ikke.

Man bliver stimuleret ved at få sanseindtryk.
Vi har de 5 sanser som vi alle har lært om i skole: føle-, smage-, lugte-, syn- og høresanserne.
Så har vi “den 6. sans” – altså følelser og intuition.
Men derudover har vi endnu 2 sanser
– den vestibulære sans: som handler om balance og bevægelse
– den proprioceptive sans: som handler om kroppen og leddene

Det vil sige, at der er 8 sanser, man kan stimulere – og over-/understimulere.

Man kan altså godt samtidig være overstimuleret på hørelse pga for meget støj – og understimuleret på den proprioceptive sans, fordi man ikke får brugt sin krop nok.

Så hvis man har et barn, man fornemmer er overstimuleret, så er analysen meget mere kompliceret end det – for det er vigtigt at finde ud af, på hvilke sanser  barnet er overstimuleret.

Det næste er så, at understimulering ikke er kuren – vi skal finde den rette mængde stimuli på de forskellige sanser – for denne balance gør barnet mere modstandsdygtig mod uregelmæssige stimuli på de enkelte sanser.

Med andre ord: et barn der er overstimuleret skal ikke understimuleres – det skal stimuleres på alle sanserne, så de kommer i balance.

Så ja, stimulation er kuren mod overstimulation 🙂

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

>