vestibulærsansen, in short... - Ergokarin.dk

vestibulærsansen, in short…

Vestibulærsansen – oh yes – here it goes…. 

Vestibulærsansen eller den vestibulære sans, er ord jeg bruger TIT – og jeg skriver næsten altid “blandt andet balancen”. Men det er bare så unuanceret, så nu får du lige en lidt længere historie.

Jeg starter lige med at fortælle, hvad den vestibulære sans rent fysisk er for noget.
Den vestibulære sans sidder i et meget fint følende organ i det indre øre. Den styrer balancen, og  fornemmelsen for kroppen i forhold til tyngdekraften.
Den består af 2 typer “modtagere”: dem der holder øje med hovedets stilling og dem der holder øje med hvordan kroppen bevæger sig i forhold til tyngdekraften. De to signaler til sammen styrer, blandt andet vores balance.

Vestibulærsansen

Vestibulærsansen

Det er altså vestibulærsansen, der fortæller vores hjerner:

  • hvor vi er i rummet
  • om vi bevæger os eller står stille
  • hvor hurtigt vi bevæger os
  • og i hvilken retning vi bevæger os

Hvad bruger hjernen så disse informationer fra vestibulærsansen til? 

Disse informationer bruger hjernen til at tilpasse musklernes spænding, ligevægt og kompenserende bevægelser (kender du det, når man står på et ben og svinger med armene for at holde balancen? eller når man kører rundt med tungen, når man rigtig skal koncentrere sig? Det er kompenserende bevægelser eller med-bevægelser)

Vestibulærsansen har også betydning for vores vågenhedsniveau, og vores følelsesmæssige reaktioner på det vi oplever.

Hvorfor skal vestibulærsansen trænes?

Vestibulærsansen træner man allerede i livmoderen, når man vugges rundt der inde. Hvis mor har været sengeliggende fx pga bækkenløsning, så har barnet ikke fået trænet denne funktion og man skal være ekstra opmærksom på dette, når barnet bliver født fx ved at bruge slyngevugge.

Hos små børn er vestibulærsansen ikke fuldt ud integreret endnu, det er helt almindeligt og normalt. Ved større børn kan den give anledning til “sanseintegrationsproblemer” (som kan trænes). Til sidst er der mange voksne, der har problemer, da de (vi?) simpelthen ikke bruger og udfordre den nok. Dette kan også altid genoptrænes.

Hvis man har problemer med vestibulærsansen, kan man fx opleve svimmelhed, køresyge, unormale reaktioner på forholdet til tyngdekraften (store bevægelser og lignende).
Men man kan også få andre problemer, som følge af at vestibulærsansen ikke fungerer optimalt. Man har nemlig også brug for den til at udvikle sprog og tale.

Der er med andre ord rigtig god grund til at stimulere vestibulærsansen, for man er bare rigtig meget bedre stillet med en god vestibulærsans.
At gynge er en super måde at stimulere vestibulærsansen på – det kan du læse mere om her

 

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: