Viklen er det ultimative våben mod fladt baghoved. Jeg forklarer hvorfor...

Viklen er det ultimative våben

Viklen fjerner tryk fra babys baghoved

Når du siger til mig, at du gerne vil have 1 (og kun 1!) råd til at slippe for et fladt baghoved så siger jeg: Viklen. Bær din baby i en vikle.

Det er utvivlsomt mit ultimative råd. Absolut.

… det er det fordi, når du bærer i slyngen og viklen, så er der ikke noget tryk på babys hoved. Og da det er trykket, der gør at hovedet bliver skævt eller fladt – så er problemet løst.

Færdig bum. (det var let ikke 😉 )

Men ja - du har ret i, at der er masser af andre ting, man kan gøre, som fjerner trykket fra hovedet. Selvfølgelig har du ret i det. Så der er naturligvis en årsag til, at viklen er det ultimativt mest effektive våben, jeg har i min ergoterapeut-værktøjskasse.

Så lad os snakke lidt om det.

Ja altså. Jeg kender simpelthen ikke andre metoder, hvor baby kan være uden tryk på hovedet, i mors vågne timer.

At gynge, lave boldøvelser, gå rundt med baby på armen, ligge på en skråkile osv. er elle løsninger. Men løsninger der er fine i kortere intervaller. De kræver bare en aktiv indsats mange gange hver dag, hvis de skal virke. Og har du den energi?  

At vikle er i langt højere grad en passiv aktivitet, som man realistisk set kan gøre i timevis hver dag. Lige meget om baby sover eller er vågen.

”Karin, når du siger, at bære-tid = Tummy Time. Hvad mener du så helt præcist?”

Det er et spørgsmål jeg får TIT!!! (som i rigtig, rigtig tit) – så det vil jeg svare på nu:

Når du trisser rundt derhjemme og bærer din baby i en vikle eller slynge, mens du vander blomsterne. Så kan det meget fint gøre det ud for dét, vi med et dejligt amerikansk udtryk kalder ”Tummy Time”.

Altså at ligge baby på maven.

Faktisk kan babybæring på nogle områder mere end Tummy Time. Jeg kan umiddelbart komme på 3 ting, babybæring ikke kan. (som baby kan, når han ligger på maven på gulvet).

De 3 ting, får du selvfølgelig her:

Når jeg siger, at babybæring på nogle områder kan mere end Tummy Time. Så er det fordi babybæring på flere måder giver noget af det samme. Men samtidig fordi, det giver noget mere og noget andet.

Når jeg sammenligner babybæring med at ligge på maven. Så er det jo helt åbenlyst at begge dele fjerner trykket fra hovedet helt. Men derefter kan det måske være svært at se lighederne. Men det trænede ergoterapeut-øje vil nu forsøge at løfte sløret …

Hvis du ikke orker alle mellemregningerne, så hop de næste 3 afsnit over. Så går du direkte ned til overskriften ”Det viklen ikke kan i.f.t. at ligge på maven”. For nu kommer der lige 3 afsnit med analyse af Tummy Time og vikle-tid.

De gode ting ved at ligge på maven

Der sker mange ting når baby ligger på maven.  Jeg vil fremhæve 4 ting, som jeg synes er væsentlige i denne sammenhæng. Det er:

  • Træne ryg og nakke
  • Træne liggende balance
  • Træne at trille
  • ”lære at lære”

En baby træner sin ryg og nakke, når den ligger på maven. Han øver sig på at bliver god til at ligge og kigge rundt. Kigge på sit legetøj, sin familie og hvad der nu ellers er i omgivelserne.

Han træner også at ligge trygt, sikkert og stabilt på maven med løftet hoved. På et tidspunkt bliver han klar til at løfte den ene arm og række ud. Det kan være efter ting, som de store søskende har placeret inden for rækkevidde. Med lidt øvelse gør han det, helt uden at vælte.  Han øver sig og kan på et tidspunkt opnå, bevare og genoprette den liggende balance.

Og det er godt. For det er så første skridt på vejen mod at udfordre sin balance, så man kan komme i bevægelse - og trille. I første omgang bare ”vælte rundt fra mave til ryg”. Men senere for at komme hen til fx mors potteplante ;-). For der skal jo være en grund til at trille.

Motiveret til at lære nyt

Det er også derfor vi nærmest er kodet til at udfordre vores baby ved at ligge ting uden for hans rækkevidden. I processen fra at ligge og til at trille, skal vi nemlig stimulere babys nysgerrighed. Den nysgerrighed skal blive så stor, at baby på et tidspunkt forsøger sig med de ukendte bevægelser, der skal til at kunne trille. Det er en del af det, vi kan kalde ”at lære at lære”. Altså at gøre det, der skal til, at man opnår nye resultater. Det er en kompetence, vi har brug for hele livet. Men ikke mindst i de tidlige år, hvor vi skal lære alt fra bunden.

I denne ”at lære at lære” proces, er frustration og utilfredshed en væsentlig del. Derfor er det også her, man som forældre med fordel kan stille sig selv det spørgsmål: ”er min baby sur fordi han er på vej til at knække en læringskode” eller ”er min baby ked af det og har brug for trøst og omsorg”. Det er min erfaring, at det ikke er så svært at mærke forskellen.

De gode ting ved at bære i vikle

Når vi placerer baby i viklen, så ser verden lidt anderledes ud. Her forudsætter jeg, at baby er placeret ergonomisk korrekt i frøstilling. Jeg vil nu redegøre for, at det kan være lige så godt. Og måske endda bedre for baby.

Jeg har valgt at fremhæve nogle ting her:

  • Træne ryg og nakke
  • Træne siddende balance
  • Udlæse oxytocin
  • Aktivere spejlneuronerne
  • Stimulere fordøjelsen

Når baby er surret fast til mor i frøstilling, så sker der det, at vi ”ophæver” tyngdekraften. Derfor er der ikke tale om en siddende stilling i biomekanisk forstand. Der er nemlig ikke tryk på rygsøjlen. Men når det er sagt, er der stadig tale om en aktiv stilling. Derfor træner baby sin ryg og nakke, ligesom i den liggende stilling.

Når mor bevæger sig rundt, så stimuleres sanserne. De giver informationer til vores hjerne om hvor vi er ift. vores omgivelser, når vi skal holde balancen. Når mor bevæger sig rundt, med baby i slynge, får baby altså en masse erfaringer. Erfaringerne kommer i form at signaler til hjernen som senere bruges til at planlægge sine egne bevægelser. Baby er på den måde klar til at lave selvstændige bevægelser, på et senere tidspunkt.

Når man bærer sit barn i vikle, så sker der ting, som er helt anderledes fra at ligge på maven.

Nogle af de væsentlig ting der sker er, at man ved den tætte kontakt udløser oxytocin. Oxytocin er vores kærlighedshormon. Det har positive effekter på blandt andet amning, blodtryk, pulsen, din smertetærskel og stress.

Hos baby ser vi, at spejlneuronerne aktiveres og baby kopierer sin mor. Det betyder, at baby kan finde ro, ved at spejle din ro. Det betyder også, at baby lærer fx adfærd som sociale koder og empati mm. som kan bruges senere i livet.

Når baby sidder ”mave mod mave” i frøstilling stimuleres fordøjelsessystemet og der bliver løsnet luft både til den ene og den anden ende.

Der er masser af positive effekter man kunne nævne i.f.t. at vikle sit barn. Det kunne være tilknytning, temperaturregulering, kolik osv. Og så er jeg slet ikke begyndt at tale om fordelen for mor. Fx at have frie hænder, at aflaste mors krop og meget andet. Men jeg tror, jeg vil stoppe her og blot konstatere, at der er mange gode ting at hente når man bærer sit barn.

Det viklen ikke kan i.f.t. at ligge på maven

Hvis vi forudsætter at baby kun bæres i vikle og aldrig ligger på maven. Hvilket nok ikke er et sandsynligt scenarie – men for pædagogikkens skyld tager vi lige ekstremerne her. 
– hvad sker der så?

Der er 3 ting baby ikke får trænet i en vikle, som trænes når man ligger på maven.

Fysisk drejer det sig om: at komme op på armene og at trille.
På det mere psykologiske plan: så er det ”at lære at lære”.

Det kan jo godt lyde problematisk, hvis man ikke får trænet at komme op på armene og at trille, som er væsentlige for at komme videre til at sidde og kravle.

Men er det nu også reelt problematisk?

Ikke nødvendigvis, vil mit svar være.

Hjernen lagre mors bevægelser til at bruge senere

Det er nemlig sådan, at når mor bevæger sig rundt, får babys hjerne en masse stimuli. Stimuli den lagre til selv at kunne lave forskellige bevægelser senere. Det kalder vi feedforward (altså en slags omvendt feedback).

Erfaringer fra mors bevægelser i viklen kan altså overføres direkte til egne bevægelser. Derfor er det uproblematisk, at baby ikke har ligget på maven og øver sig på at trille.

Endvidere får baby en masse stimulation, som gør at det ikke er vigtigt, at han/hun ligger og triller rundt hele tiden. Det kommer sig af, at hjernen udvikles fint med de stimuli den får.

Der er altså intet der tyder på, at børn der har sidder i vikle, vil være langsommere udviklede motorisk, end børn der har ligger på maven. Tvært imod.

Der er naturligvis en grænse for, hvor langt denne logik holder. Men den grænse vil formodentlig sættes naturligt, når baby efterspørger at få lov til at sidde, kravle og gå…

Og så er der det her aspekt med ”At lære at lære”. Her vil den psykologiske del af babybæring, som blandt andet handler om tilknytning, komme baby til gavn. Baby vil i lige så høj grad have godt mod på at hoppe ud i at lære nye ting, med den positive bagage han har fra babybæring.


Så min pointe er...

Der er rigtig mange fordele ved at bære sit barn. Faktisk er de så mange og så store, så ville jeg være helt ubekymret, hvis du valgte udelukkende at bære dit barn. (og ikke at arbejde med Tummy Time). Men det er også rigtig fint at gøre begge dele.

Men det ultimative våben mod flade baghoveder er: bær dit barn i slynge, vikle eller bæresele



Skulle du være i tvivl om hvad søren man gør med den der vikle  - så får du lige en oversigt her: 

Viklen her er en Ergobaby Wrap - den kan du læse om her

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

>