Wingbo gyngen er en sjov måde at ligge på maven og stimulere baby

Wingbo gyngen

Wingbo

Wingbo gyngen var min redning da vi flyttede med en 3,5 måneder gammel dreng.

Det var et dødsbo, der havde stået tomt i mindst et halvt år - med alt hvad det indebærer. Christian var 3,5 måneder og havde RS (det er en luftvejsvirus der rammer babyer). Jeg døjede stadig med fødselsskader - og lidt træthed pga gårdsdagens barnedåb og tilhørende frokost. 

Det var netop på denne spæde forårsdag - 1. april 2013 - vi overtog vores hus. 

Som med alle andre dødsbo trængte det til en kærlig hånd. Så den første uge i huset gik med at hive 40 års lag af tapet ned. I nogle rum var det op mod 8 (ja, otte!!!) lag tapet i 40 års mode (eller mangel på samme ;-)) 

Det er såmænd ikke så slemt i sig selv, altså at hive tapet ned. Nej da. Det er bare kombinationen med en 3,5 måneder baby med RS, der bliver kompliceret... og det er så her WINGBO gyngen kommer ind. 

Wingbo er én af flere veje til samme mål

For selvom jeg ELSKER vinklen, så er den altså ikke så praktisk til beskidt arbejde, især ikke når barnet her luftvejsproblemer... 

Men Wingbo gyngen derimod, den er praktik. Meget endda 🙂 - for ikke at sige uundværlig

For selv et lille barn på 3-4 måneder kan selv sætte gyngen i svingninger og hygge sig på gyngen. Alt imens mor forsøger at få lidt praktisk fra hånden.

Og det bedste af det hele: der er ingen tryk på hovedet - men der er god stimulation af både krop og hjerne. Nå ja, og topklasses underholdning 🙂 

Wingbo gynge

Hvad er en Wingbo gynge?

Wingbo er en plastikgynge, hvor man ligge på maven og gynger frem og tilbage ved at skubbe med tæer/fod mod gulvet. Børn helt ned til 3 måneder kan ved egen kraft sætte gyngen i svingninger.

Man får altså også samtidig alle fordelene ved at gynge. Og når baby ligger på maven, så er der ikke noget tryk på babys hoved. På den måde forebygges fladt babyhoved.

Men altså - udover at man fjerner trykket fra hovedet, så er der også en del andre fordele ved Wingbo gyngen...

Når man ligger på maven træner man sin ryg, nakke, arme og den posturale refleks.

Når man gynger træner man balancen, rum/retningsfornemmelsen, fornemmelsen for fart og afstand og meget andet. Du kan læse mere om balancen og den vestibulære sans her

Min erfaring er, at en del børn, der ellers ikke bryder sig om at ligge på maven, pludselig finde glæden ved det på Wingbo. Formodentlig fordi barnet samtidig oplever, at kunne sætte gyngen i bevægelse selv, og det giver en følelse af selvstændighed og frihed, som små børn ellers ikke oplever.

Her er et lille træningsprogram til "Ingen flade baghoveder" - hvor Wingbogyngen er en del af programmet  - se det her

Hvordan får man fat i sådan en Wingbo gynge?

Gyngen kan købes i flere danske og udenlandske webshops og du kan også være heldig at finde en brugt til salg - prøv at kigger her

Karin Kløjgaard Trolle

Jeg hjælper mødre med at forebygge og behandle ​skæve og flade babyhoveder - på gode, kærlige og naturlige måder - Der passes ind i din vante dagligdag - føles naturligt - og hverken som pligt eller træning. Jeg har været ergoterapeut i 10 år og jeg har også en kandidatuddannelse i pædagogik

>